VACCINATIONER

Skal du ud at rejse, er det en god ide i god tid, at sætte sig ind i om der kræves særlige vaccinationer.
Søg eventuelt under statens serum institut.
 Ring til sekretærerne og bestil tid ved sygeplejersken for vaccination.

 

Send E-konsultation til sygeplejersken før konsultation med disse oplysninger:

  • Hvornår skal du rejse.
  • Hvorhen skal du rejse.
  • På hvilken måde skal du rejse.
  • Hvor lang tid skal du rejse.
  • Hvilke vaccinationer du har i forvejen.

Priser for et udvalg af vacciner (pr. vaccine):

  Kr.
Hepatitis A Voksen (VeqTa, gives x 2) 570,00
Hepatitis A Barn (VeqTa, gives x 2) 395,00
Hepatitis B (Engerix B, gives x 3) 372,00
Hepatitis A+B Voksen (Twinrix, gives x 3) 571,00
Hepatitis A+B Barn (Twinrix, gives x 3) 439,00
Gul Feber 315,00
Difteri Tetanus 198,00
Japansk encefalit (gives x 2) 980,00
Meningococ a+c 675,00
Tyfus 295,00
Kolera 340,00
Influenza 250,00
Pneumococ (Pneumovax) 420,00
Pneumococ (Prevenar) 750,00

 

Børnevaccinationer:
Børn vaccineres efter børnevaccinationsprogrammet i forbindelse med børneundersøgelserne. Vaccinationen ved 3 måneder, 15 måneder og 12 år foregår hos sygeplejerskerne.

 

Influenzavaccination:
Vaccinationen mod influenza foretages fra 1. november til 15. januar. (For gravide til udgangen af februar). Vaccinen er gratis for alle der er 65 år inden 15. januar, førtidspensionister og alle der går til kontrol for hjertesygdom, lungesygdom eller anden kronisk sygdom. Vaccinen er også gratis for svært overvægtige (BMI>40), gravide efter uge 12 og til personer, der bor sammen med en immunsupprimeret patient.
Vaccination kan fås uden tidsbestilling alle dage fra kl. 08.00 til 15.00 ved henvendelse til sekretærerne.

Følgende personer har ret til vaccination efter sundhedsstyrelsens bekendtgørelse:

1) Personer, der er fyldt 65 år inden den 15. januar 2020.

2) Førtidspensionister.

3) Kronisk syge, som nævnt i litra a-g, efter en lægelig vurdering.

a) Personer med kroniske lungesygdomme.

b) Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk).

c) Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge).

d) Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt.

e) Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft.

f) Personer med kronisk lever- og nyresvigt.

g) Personer med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko.

4) Personer med svær overvægt (vejledende BMI>40) efter en lægelig vurdering.

5) Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko.

6) Gravide i 2. og 3. trimester.

7) Husstandskontakter til svært immunsupprimerede patienter, jf. nr. 3, litra d, efter en lægelig vurdering.